21. januar 2021
1.500 m2 testcenter, fordelt på to etager, der skal stå klar på 3 måneder. Det var den udfordring, som pavillon-leverandøren Adapteo takkede ja til og teamede op med CBRE Intego. Sammen arbejdede de på højtryk for at afslutte projektet, der normalvis tager 1 år at gennemføre, så lokalerne stod klar til analyse af test for COVID-19.
Omtrent 3 måneder inden projektafslutning leverede Adapteo 50 pavillonmoduler, der på tre dage blev monteret. Indtil projektafslutning arbejdede CBRE Intego på højtryk for at nå i mål med alle de el-tekniske og mekaniske installationer. I perioder havde Intego 14 elektrikere, heriblandt to lærlinge, samt to mekaniske montører tilknyttet projektet.
CBRE Intego tæller på landsplan mere end 850 ansatte og kan derfor hurtigt skalere op og ned. På den pågældende sag var der montører fra både afdelingerne i Aarhus, Randers, Viborg samt kraftværksafdelingen.

Højt humør og tirsdags grill muliggør kort deadline
Tonen, du blev mødt af på byggepladsen, var lun og humørfyldt. CBRE Integos serviceleder, Simon Thomsen, havde rykket sit kontor ud på pladsen for at samle de løse ender.
”Hvis ikke der er en god tone og et godt samarbejde både internt hos CBRE Intego – og med de andre faggrupper på byggepladsen – så er sådan et projekt her umuligt. Min rolle har været at sikre overblikket og ikke mindst bevare den gode tone, så vi kommer i mål og har alle med, selvom tempoet er rekordhøjt,” indvier Simon.
Hver tirsdag blev der grillet pølser til 30-50 mand, når håndværkergrupperne mødtes på tværs til middag. Initiativet vækker stor begejstring hos Henrik Nørrelund, der er en af CBRE Integos montører: ”Vi skal arbejde på kryds og tværs med hinanden, og det kræver, der er en fri tone og højt til loftet. Pauserne er der, hvor vi har tiden til at lære hinanden bedre at kende, og det gør bare, at samarbejdet fungerer.”
Lokalerne stod klar d. 30. november, hvorefter alt testudstyret kom på plads, så alt var klar til den officielle indvielse af testcentret i starten af december 2020. Projektet er det største, som CBRE Intego har lavet i samarbejdet med Adapteo, som CBRE Integos serviceleder Tommy Lauridsen de seneste 9 år har stået i spidsen for.
Læs nærmere omkring kompetencerne, der muliggjorde deadlinen:
-
El-teknisk installation og service
Vi udfører alle former for el-tekniske løsninger til industri, infrastruktur og erhverv.
Læs mere
-
Mekanisk service og værksteder
Vi kan vedligeholde og reparere alt lige fra luftstyringer og hydrauliske anlæg til motorer og kraner – og står klar til at hjælpe 24-7-365.
Læs mere
-
Energi infrastruktur
Vores specialiseret team servicerer og optimerer den danske infrastruktur med en bred kompetencepalette indenfor højspænding, transformerstationer samt koblings-, jordings- og kabelanlæg.
Læs mere