Nordvest Hallen skruer op for den grønne omstilling

 

Før 1. juni 2021 hed CBRE Teknisk servicepartner, CBRE Intego

 

Med hjælp fra CBRE Intego kan Nordvest Hallen i Herning nu skrue op for lyset og ned for elregningen. Sportshallen har nemlig næsten halveret sit energiforbrug med LED.

 

Vi har udskiftet 52 gamle lamper i sportshallen med censorstyrede LED-lamper.

 

”Det er fedt at hjælpe lokalsamfundet med at energioptimere. Udover energibesparelsen, så giver den nye belysning også mulighed for at skrue op og ned for lysstyrken alt efter aktiviteten i hallen,” fortæller Ole Dines Mikkelsen, der er serviceleder hos CBRE Integos afdeling i Herning.

Vi er stolte over, at vi hver dag tager del i den grønne omstilling og sikrer energioptimering til gavn for både pengepung og klimaet.

 

Ole Dines Mikkelsen

Serviceleder hos CBRE Intego

Mangeårig kunderelation og kompetencebredde


Vi har de seneste knap 40 år udført el-arbejde efter behov i hallen, og derfor har vi også i sin tid opsat de oprindelige lamper. Tidligere brugte en lampe cirka 344 W, mens den nye LED lampe kun bruger 150 W.

 

”Vi er stolte over, at vi hos CBRE Intego hver dag tager del i den grønne omstilling og sikrer energioptimering til gavn for både pengepung og klimaet,” siger Ole Dines Mikkelsen.

 

Udover, at vores lokale elektrikere er tilknyttet Nordvest Hallen, så udfører vi også lovpligtige eftersyn, nød- og panikbelysning og ABV (automatisk brand ventilation).