Situationen var kritisk
Før 1. juni 2021 hed CBRE Teknisk servicepartner, CBRE Intego
Stryhns i Gråsten (Graasten Salater) er afhængig af at kunne producere mayonnaise, og især op til jul er der travlhed i produktionen. Situationen var derfor kritisk, da frekvensomformeren til mayonnaise-maskinen pludselig brændte sammen en søndag formiddag i november måned.
Servicetekniker Henrik Lucas i CBRE Intego Kolding modtog et opkald på vagttelefonen søndag formiddag; det var Gråsten Salater, som kunne fortælle, at frekvensomformeren til deres produktion af mayonnaise var brændt sammen og tabt produktionstid op til jul ville være kritisk for virksomheden.
Kompetente teknikere på vagttelefonen
Henrik Lucas fik straks bestilt og fragtet en ny frekvensomformer fra Danfoss til Stryhns, hvor han selv ankom hurtigst muligt efter opkaldet. Han fik straks dannet sig et overblik over situationen og overflyttet al hukommelse ud af den gamle frekvensomformer for efterfølgende at placere det ind i den nye, så den ikke skulle programmeres forfra.
I drift igen efter kun syv timer
Syv timer efter Gråsten Salater havde kontaktet CBRE Intego på vagttelefonen, var den nye frekvensomformer leveret, installeret og sat i drift.
"Den hurtige service forhindrede tabt produktionstid, som havde været fatal lige op til højsæson," udtaler Per Stenger og fortsætter:
"Jeg var meget imponeret over Henriks ekspertise og hurtige service. Som jeg ser det, så ville man ikke have en chance for at klare opgaven, hvis ikke man har den rette know-how. Det havde Henrik på imponerende vis og kunne derfor redde vores juleproduktion."