Termografering

El-termografering optimerer din driftssikkerhed, fordi defekte eller overbelastede installationer bliver lokaliseret, så du kan iværksætte nødvendige tiltag i tide. Vores DBI-certificerede termografer kan spotte begyndende fejl i dit anlæg, så du undgår nedbrud, ulykker, brand og i værste fald personskade som følge af fejl, kortslutning eller overophedning.

Dine elinstallationer bliver dagligt påvirket af vibrationer, temperaturforskelle, fugt, snavs og lignende, som kan medføre driftsstop. Regelmæssig el-termografering mindsker dog din risiko for dyre driftsstop. Du spotter tilmed også fejlen så tidligt som muligt, så du kan planlægge reparationen på det tidspunkt, som passer bedst ind i din produktions drift.

 

Vi optimerer din driftssikkerhed

Hvis du indgår en serviceaftale med os, gennemfører vi regelmæssig termografering af din virksomheds anlæg. Vores teknikere hjælper også gerne med reparation og vedligehold af dit anlæg, så din virksomhed får udskiftet svage eller defekte komponenter.

 

I tæt samarbejde med dig aftaler vi omfang og hyppighed. Du er sikret et komplet overblik over al dokumentation, servicerapporter, tidspunkt for næste el-termografering, statistik og lignede i vores online kundeportal.

 

Termografering gennemføres altid, når dit anlæg er i drift. Via et infrarødt kamera måler vi temperaturforskelle i komponenter og installationer. Termografering af el-tavler er autorisationskrævende arbejde. Derfor er det vigtigt, du anvender en DBI-certificeret termograf.

Vi anbefaler, at du:

  • Tjekker dine forsikringer og er opmærksom på, hvorvidt du skal udføre regelmæssige el-termografering, så du undgår manglende dækning eller større selvrisiko.

 

  • Altid el-termografere nye el-tavler. I tilfælde af komponentfejl kan du nemlig nå at udbedre dem inden for garantiperioden.

DBI-certificering sikrer faglig ekspertise