27.04.21

CBRE meddeler i dag, at man har underskrevet en aftale med ejerne af Intego med henblik på opkøb af deres virksomhed.

 

Med opkøbet af Intego styrker CBRE sin position på markedet inden for Integreret Facility Management med fokus på at levere bæredygtige, tekniske ydelser til danske virksomheder. Intego A/S’ landsdækkende netværk af teknikere vil gøre det muligt for CBRE at nå endnu bredere ud til kunderne i ambitionen om at tilbyde helhedsorienterede, konkurrencedygtige og fremtidssikrede tekniske løsninger. Det er intentionen at videreføre det bedste fra begge virksomheder og skabe synergier til gavn for både medarbejdere og kunder.

 

Intego er velkendt i markedet for at levere tekniske løsninger og serviceydelser til professionelle kunder i hele Danmark. Virksomheden har 850 medarbejdere fordelt på 16 kontorer med hovedsæde i Aalborg. Virksomhedens dygtige og kompetente medarbejdere leverer værdiskabende tekniske el-løsninger og services baseret på rådgivning og langvarige partnerskaber inden for industri, infrastruktur og erhverv.

 

Michael Rusborg, administrerende direktør CBRE GWS Danmark, udtaler: "Vi har samarbejdet med Intego i mange år og kender deres kompetencer og høje tekniske niveau inden for de ydelser, de leverer. Jeg er derfor meget glad for, at denne palet nu bliver en del af det, vi hos CBRE kan tilbyde vores kunder. Hos CBRE er medarbejderne det vigtigste aktiv og vi investerer betydelige summer i efteruddannelser og kurser til dem. Dette vil også gælde Integos medarbejdere og jeg ser frem til at byde dem velkommen hos CBRE."

Intego blev stiftet i 2007 med en målsætning om at skabe en landsdækkende servicevirksomhed baseret på lange og tætte samarbejdsrelationer med kunderne, kompetente og engagerede medarbejdere og fokus på værdiskabelsen hos kunderne. Med udgangspunkt i dette, er Intego blevet en af Danmarks foretrukne tekniske servicepartnere med flere end 850 medarbejdere med kompetencer inden for el-teknik, mekanik og automation. Kompetencebredden dækker således alle de tekniske fag og har siden stiftelsen gennemgået en målrettet udvikling.

 

CBRE er verdens største udbyder af komplette løsninger, når det gælder facilities management og strategisk ejendomsrådgivning. Omdrejningspunktet er at hjælpe lokale og globale virksomheder, der ønsker at effektivisere ejendomsporteføljen for at kunne holde fokus på kerneforretningen. CBRE tilbyder strategisk rådgivning med det formål at udvikle arbejdspladsen eller ejendommen og opnå besparelser på vegne af kunderne ved at strømline ejendomsporteføljer på tværs af geografi og bygningstyper. Der er et helt særligt fokus på energioptimering af ejendomme og på at bidrage til FNs verdensmål både på egne og på kundernes vegne. CBRE dækker alle aspekter af virksomheders ejendomsbehov lige fra køb og salg til udlejning, service, vedligehold og administration af store og komplekse bygninger eller netop optimering af energiforbrug og grønne løsninger.

 

Handlen er underlagt konkurrencegodkendelse hos de danske myndigheder, og efter godkendelsen vil Integos ca. 850 ansatte kunne forenes med de ca. 300 personer, CBRE GWS beskæftiger i Danmark.

 

For yderligere information kontakt venligst

Michael Rusborg
Administrerende Direktør, Denmark
CBRE | Global Workplace Solutions
Tlf.: +45 21 67 64 50
E-mail: michael.rusborg@cbre.com

 

Jens Frost Mikkelsen
Administrerende Direktør, Danmark
Intego A/S
Tlf.: 99 36 40 00
E-mail: JFM@intego.dk

 

Om CBRE Group, Inc.

CBRE Group, Inc. (NYSE:CBG), en ’Fortune 500’ og ’S&P 500’-virksomhed med hovedsæde i Los Angeles, er verdens største kommercielle ejendoms- og investeringsselskab (baseret på tal fra 2020). Selskabet har mere end 100.000 medarbejdere (datterselskaber undtaget) og servicerer ejendomsbesiddere, investorer og lejere i mere end 500 kontorer (datterselskaber undtaget) i hele verden. Besøg den danske hjemmeside på www.cbre.dk

 

Om CBRE GWS

CBRE GWS er verdens største udbyder af komplette løsninger, når det gælder facilities management og strategisk ejendomsrådgivning. Vi hjælper både lokale og globale virksomheder, der ønsker at effektivisere ejendomsporteføljen og fokusere på kerneforretningen. CBRE GWS tilbyder strategisk rådgivning med det formål at udvikle arbejdspladsen eller ejendommen og opnå besparelser for virksomhedens kunder ved at strømline ejendomsporteføljer på tværs af geografi og bygningstyper. Læs mere her: www.cbre.dk/gws